- Sidste år gjorde Morten Sabroe regnskabet op med sin mor i bestselleren ”Du som er i himlen”. I den nye bog, ”Kærlighedskrigeren”, gælder opgøret ham selv.
Da Morten Sabroe var lille, lagde de ikke mærke til ham. I hvert fald lagde forældrene – cirkusrevydirektøren, Poul Sabroe, og moren, den tidligere nordiske mester i tårnspring – ikke mærke til ham. De havde travlt med hinanden og med selv at blive kigget på – til cocktailparties, på scenen, i de kulørte blade – og i det selskab var det bedende blik fra parrets yngste søn noget, man irriteret vendte sig bort fra: mod spotlyset, de sjove mennesker, den evige fest. Så havde han i det mindste sin gode forestillingsevne at lege med, og her i drengens fantasiunivers er 10-årige Morten fra Gentofte den sol, hvorom alle andre planeter roterer. Når han spiller på flippermaskine på Bakken, er han ikke bare god til skidtet. I filmen, der kører på indersiden af drengens nethinde, er han verdensmester, en ”Pinball Wizard”, som resten af verden kigger på i åndeløs spænding, mens han med maskinens flipper sender jernkuglen til tops. Pointene regner ned over ham, og publikum bryder ud i stående klapsalver, da han bryder endnu en verdensrekord. Når han ikke er ”Pinball Wizard”, er han Elvis Presley og står foran spejlet og reder de blonde lokker, som han har ladet farve sorte, om i en anderumpe, før han betræder scenen i dagligstuen med sine blue suede shoes. Når han ikke er Elvis, er han James Dean og ser sig i spejlet gennem øjne, han klemmer sammen til små sprækker for at skærme for røgen fra den imaginære smøg, som sidder i flaben på ham, sådan som han har set den hænge mellem læberne på forbilledet fra Vildt blod. Inde i sit hoved er Morten er altid en anden.
|